Spring til indhold
Luk

Bente 33 år

Banner
Jeg er gravid med mit andet barn. Min jordemoder har ikke spurgt til alkohol i denne omgang, men min læge har spurgt.

Så svarede jeg, at jeg ikke har haft lyst til at drikke mig fuld, men at jeg har drukket lidt i ny og næ, hvis det har set lækkert ud, og at det har jeg haft det fint med. Så blev der ikke snakket mere om det. Det var ved den første lægeundersøgelse, hvor det blev liret af midt i alt det andet, der skal lires af.

I min omgangskreds er der ligesom to forskellige grupper af gravide. Der er de, der ikke drikker noget som helst og i øvrigt ikke bruger noget parfume eller andet. Helt økologiske og parabenefri og så er der dem, der er en lille smule mere pragmatiske. Det er den sidste gruppe eller segment, som jeg tilhører. Jeg har nok gennemsnitlig drukket en til to genstande om måneden i min graviditet. Det højeste antal genstande, som jeg har drukket ved en lejlighed, efter jeg fandt ud af, at jeg var gravid, vil jeg tro må være to eller tre genstande.

Jeg føler mig talt ned til af Sundhedsstyrelsens anbefaling. Det er lidt irriterende, at man får at vide, at man ingenting må. Hvis nu det er et kæmpestort afsavn, så vil man måske rent faktiske have en meget bedre graviditet, hvis man undte sig selv lidt ind i mellem. På den måde behøver man ikke føle, at det bare er ni måneder, hvor man er sat helt på standby.

Sundhedsstyrelsen anbefaler også nul alkohol, fra du overvejer at blive gravid. Nej, nu må de altså simpelthen holde. Det kan jo være to år eller mere. Det er da simpelthen for urealistisk.

Læs her om Sundhedsstyrelsens begrundelse for at anbefale nul alkohol.