Spring til indhold
Luk

Et liv med FAS

   en_gågænger

Nina har skrevet et digt om, hvordan det er at leve sit liv med FAS.

FAS skyldes alkohol i moderens mave
FAS er psykomotoriske skader, hjerneskader, men det ses ikke altid
FAS er fysiske skader på hjerte, lever eller knogler
FAS er ikke arveligt
FAS er at glemme
FAS er at behøve tid
Tid til at forstå ting, tid til at gøre ting, tid når man bliver trist, fordi presset bliver for stort
FAS er dårlig opmærksomhed, langsom reaktionsevne
FAS er at orientere sig dårligt i tid, sted og rum
FAS er at miste tråden, ”hvad taler vi om?”
Giv os tid, opmunter os, husk os på ting, skriv eller tegn det
Men søde du, en ting af gangen, ikke to, ikke tre, men én af gangen!
FAS er vrede og gråd, når det bliver for meget
FAS er ikke at forstå sjov og ironi
FAS er at fare op når man får kritik, hjælp os med at forstå!
FAS er dårlige sociale signaler og adfærd
FAS er rodet
FAS er frustration, men ikke håbløshed

Håb, ved at huske os på
Håb, at behøve tid
Håb, at forstå ting
Håb, i opmuntningen
Håb, i en ting af gangen
Håb, om at trække os tilbage til en rolig tilværelse
Håb, om at le sammen
Hjælp os med at hjælpe os selv, uden at blive vred.
Giv ikke op
Vejled os i handling, skriftligt eller i billeder, men ikke ved hjælp af ord.
Ord kan glemmes, ord kan forvirre
Men husk, vi er alle unikke!
FAS er unikt hos den som har det, alle er vi forskellige
FAS er også humor, selvironi, omsorg, vi har også personlighed!