I Alkoholbehandlingen møder du teams af specialuddannede socialrådgivere og sygeplejersker. Al behandling er ambulant, og behandlingen er gratis for dig. Al behandling er individuelt tilrettelagt.
Her kan du læse mere om behandlingen i de forskellige teams.
Modtage-teamet
Når du henvender dig i Alkoholbehandlingen, er det Modtage-teamet, der tager i mod.
Du får grundig information om behandlingsmulighederne og får hjælp til at afklare, hvilke forandringer du ønsker i forhold til alkohol. Du vil sammen med teamet arbejde på at styrke din motivation for disse forandringer.
I Modtage-teamet får du hjælp til blive ædru. Du kan få Antabus i starten af behandlingen, hvis du og teamet skønner, at det vil være en hjælp for dig. Mange mennesker synes, at Antabus gør det lettere at være ædru.
Når man holder op med at drikke, kan man opleve abstinenssymptomer som svedeture, rysten, indre uro, hjertebanken, søvnbesvær, angst m.m. Vi tilbyder dig medicinsk behandling, hvis du får sådanne symptomer.
Sådan arbejder behandlerne:
Instruks for modtageteamet
Kortlægningsamtale
Når du er parat ti at gå videre i behandlingen, bliver du tilbudt en kortlægningssamtale. Gennem samtalen får v et helhedsbillede af dit fysiske og psykiske helbred, din arbejdsmæssige og sociale situation og dit alkohol- og medicinforbrug.
På den baggrund vurderer en af vores læger, hvad der vil være den bedste fortsættelse af din behandling. Behandlingen foregår enten i Det individuelle team eller i Familieteamet.
Sådan arbejder behandlerne:
Instruks for kortlægning
Det individuelle team
Kognitiv terapi
Kognitiv behandling tager udgangspunkt i, at vores handlinger styres af, hvordan vi tænker og føler. I behandlingen arbejder du derfor med at blive mere bevidst om sammen hængen mellem tanker, følelser og handlinger, sådan at du lærer at tænke og handle alternativt.
Kontraktbehandling
Du og teamet opstiller klare mål for din behandling og beskriver, hvad der skal til for, at du kan nå dine mål. En skriftlig kontrakt giver dig overblik og hjælper dig til at fastholde dine mål.
Støttende samtaler
Støttende samtaler er samtaler, der har rådgivende karakter . Du og teamet tager udgangspunkt i de problemer, der fylder her og nu.
Sådan arbejder behandlerne:
Instruks for
Det individuelle team
Familieteamet
Familieteamet tilbyder behandling til hele familien. Når et menneske drikker for meget, påvirker det i høj grad resten af familien. Ved at inddrage partneren og evt. andre familiemedlemmer i behandlingen, får alle i familien indsigt i, hvordan alkohol har påvirket familien, og hvad der skal til for at ændre alkoholvanerne og familiens samspil i en positiv retning. Se artikel om familieterapi her
Sådan arbejder behandlerne:
Instruks for par- og familieterapi
Intens
Når man har drukket meget og igennem længere tid, kan man have brug for ekstra støtte og hjælp til at blive ædru igen og til at få gang i en dagligdag uden alkohol. I Intens er der fokus på at give denne ekstra støtte – fx gennem samtaler flere gange ugentligt. I Intens arbejder man med at styrke sin motivation for at ændre alkoholvaner, og man lærer at håndtere sin trang til at drikke. Intens er et aktiveringstilbud, og derfor får man også hjælp til at afklare sin fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Læs mere:om Intens.
Intens findes kun i Odense.
Sådan arbejder behandlerne:
Instruks for Intens
Anden behandling
Hvis det viser sig, at du er bedre hjulpet med en anden form for behandling, end den vi kan give, vil vi så vidt muligt hjælpe dig videre.
Pårørendesamtaler
Hvis du er pårørende til et menneske, der drikker for meget, kan du få rådgivningssamtaler i Alkoholbehandlingen - også selv om vedkommende ikke er i behandling. Der er ikke tale om behandling, men om kortere samtaleforløb, der kan hjælpe dig til at få overblik over din situation.
Sådan arbejder behandlerne:
Instruks for pårørendesamtaler